Henry George - en socialrevolutionær amerikaner

1. Den barske ungdomstid

Dramatisk afslutning på ungdomstiden

I 1862 bliver en 23-årig mand i San Francisco forelsket i en ung pige på 17 år. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i. Heller ikke at han frier til pigen, og at de året efter beslutter sig til at gifte sig. Men herefter bliver det måske lidt mere ualmindeligt. De aftaler at arrangere en bortførelse, som ved gode venners hjælp bliver nøje planlagt og præcist udført. Samme aften bliver de gift i den metodistiske kirke. Det hele går lovligt til, da Annie Fox, som pigen hedder, lige er nået at blive 18 år.

Hvad var dog baggrunden for dette drastiske skridt? Jo, Annie var forældreløs og boede hos din mormor og en tante, og de anså ikke den unge bejler, for et passende parti for den endnu yngre Annie. Da mormoderens søn begyndte at blande sig i sagen, følte den unge mand, at han blev nødt til at handle.

Den unge mand var Henry George. Hans usædvanlige selvstændighedstrang, handlekraft og mod forstår man måske lidt bedre, når man ved lidt om hans familiemæssige baggrund, og hvordan hans barndom og ungdom var forløbet.

Ikke megen uddannelse

Henry George blev født i Philadelphia den 2. september 1839. Forældrene var fromme småborgere, begge børn af indvandrere. Moderen af skotsk afstamning, faderen af engelsk. I Henry Georges barndom var faderen distributør af forskellige skrifter for den anglikanske kirke. Men forældrenes tilknytning til et trossamfund smittede ikke

Fødehjemmet i Philadelphia, hvor der nu er museum

direkte af på sønnen. Ganske vist modtog han hjemmefra en ikke ubetydelig religiøs påvirkning. Ligeledes fra de forskellige skoler, han gik i. Dette kom da også langt senere til udtryk i de bøger, han skrev. Men som barn og ung kunne han ikke bruge religionen til noget. Som 14-årig opgav han også skolen. I stedet for tilegnede han sig på egen hånd den viden, der interesserede ham.

Til søs som 15-årig

Allerede i skoletiden begyndte Henry George at interessere sig for skibe og eventyr til søs. Hans farfar havde været en kendt skibsfører i Philadelphia, og livet på havnen optog de fleste unge mennesker. Som 15-årig tog han så en velovervejet beslutning og fik hyre på den gamle Ostindienfarer ”Hindoo”, der skulle til Australien. 1 år og 65 dage senere var skibet tilbage. Henry George havde da oplevet Melbourne og hørt en del om det nye land og de guldfund, der blev gjort på den tid. Hjemturen gik omkring Calcutta, hvor George registrerede den iøjnefaldende fattigdom blandt de mange og den enorme rigdom blandt de få virkeligt rige.

Forbedrede sin skrivefærdighed som typograf

Herefter slog han sig ned i sin fødeby nogle år. En tid arbejdede han som typograf, et arbejde, som faderen havde skaffet ham. Tanken var, at det ville give sønnen et levebrød og give ham mulighed for at forbedre sin stavefærdighed. Det viste sig da også, at det lagde grunden til en færdighed i sproglig behandling, som under Henry Georges senere virksomhed blev udviklet til det perfekte.

Prøvede lykken på vestkysten

Arbejdende typografer ud på Henry Georges tid

Så indtraf der en periode med stagnation i erhvervslivet. Mange virksomheder gik fallit, og arbejdsløsheden bredte sig. Henry George besluttede derfor at prøve lykken på Amerikas vestkyst. Han tog hyre på dampskibet ”Shubrick”, der sejlede syd om kontinentet til San Francisco for at gøre tjeneste ved flådens fyrvæsen, en sørejse, som tog 5 måneder.

Den 27. maj 1858 stod han på kajen i San Francisco i staten Californien, der 8 år tidligere var blevet optaget som medlem af Amerikas Forenede Stater. Han opsøgte straks sin fætter James George, der boede i byen med sin familie. Han hjalp George med at komme fri af sin kontrakt med ”Shubrick” og til at få et arbejde.

Guldgraver, landstryger, avisudgiver m.m.

De følgende år blev ret turbulente for den unge George. Han prøvede lidt af hvert. En kort periode forsøgte han sig som guldgraver ved Frazer-floden, men det viste sig, at de store forventninger ikke holdt vand. Hverken for George eller de mange andre, der var søgt derop. I San Francisco kastede han sig så over studier af politiske og litterære emner. Han arbejdede som typograf ved flere aviser, tog fra tid til anden tilfældigt forefaldende arbejde, og forsøgte sig som avisudgiver på kollektiv basis. En tid var han, hvad han selv kaldte en landstryger. Noget fast og sikkert lykkedes det ikke at finde. Men han høstede rige erfaringer.

Så var det, at eventyret med Annie Fox ligesom afsluttede hans ungdomsliv. Allerede dagen efter vielsen fandt Henry George et arbejde som typograf og flyttede senere til Sacramento, Californiens hovedstad, hvor han tjente så godt, at han ret hurtigt kunne afbetale sin gæld. I næste afsnit kan du læse mere om hvordan og under hvilke forhold, Henry George udviklede sin teori.

San Francisco , som byen så ud, da George ankom

2. Ideolog og skribent

Efter mange genvordigheder bliver Henry George først afklaret og senere anerkendt

Jeg spadserede hen ad gaden og besluttede at skaffe mig nogle penge fra den første den bedste mand, hvis udseende tydede på, at han var i stand til at give mig nogle. Jeg stoppede en mand – en fremmed – og sagde til ham, at jeg behøvede 5 dollars. Han spurgte, hvad jeg behøvede dem til. Jeg fortalte, at min kone var nedkommet, og at jeg ikke havde noget at give hende at spise. Han gav mig pengene. Hvis han ikke havde gjort det, tror jeg, at jeg var desperat nok til, at jeg havde dræbt ham.

Sådan berettede Henry George engang om en 16 år gammel hændelse. Forklaringen var rigtig nok: Hans kone, Annie, havde født deres andet barn, som simpelthen ikke fik mad nok. Doktoren havde sagt til ham: ”Hold øje med barnet, for det lider af sult. Skaf noget mad til det!”. Det gjorde naturligvis stærkt indtryk på ham. Så stærkt, at han foretog den desperate handling.

Gode og dårlige oplevelser i mellemtiden

I begyndelsen boede de i Sacramento, hvor Henry George oplevede to begivenheder, som optog ham meget. Den første var præsident Lincolns proklamation den 1. januar 1863 om ophævelse af negerslaveriet. Det betød, at de sortes trældom ikke længere var et formuegode for Sydstaternes plantageejere. For Henry George betød det en moralsk sejr og tilførsel af ny kraft til Nordstaterne. Den anden var starten på et jernbanebyggeri, der i de følgende år skulle krydse Californien og strække sig over Nevadas ørken, indtil det mødte linien, der udgik fra Missouri-floden. Ligesom alle andre hilste Henry George straks jernbanebyggeriet med bifald, men efterhånden som projektet skred frem, forholdt han sig mere og mere kritisk til det. Især hæftede han sig ved de store menneskelige omkostninger, det medførte. Han fandt det også uheldigt, at Californiens guvernør Leland Stanford samtidig blev præsident for The Central Pacific Railroad Company.

I januar 1864 flyttede familien George igen til San Francisco, hvor Henry sammen med to partnere forsøgte at starte et trykkeri. Det faldt ikke heldigt ud, for netop det år blev Californien ramt af en økonomisk depression, der skyldtes en usædvanlig tørke året før. Indtægterne skrumpede ind. Der var flere gange ikke penge til huslejen og de daglige fornødenheder. I oktober skrev George i sin dagbog, at han og familien sultede, og bedre blev det ikke de følgende måneder. Så var det, at han tiggede sig til 5 dollars.

Bedre tider for familien

På den måde lærte Henry George fattigdommen at kende, og derfor blev han den mest indforståede beskriver af proletariatets virkelige nød. Han blev fortrolig med fattigdommens psykologi. Men trængslerne havde nu toppet. Den unge trykker fik arbejde, skønt uregelmæssigt og knapt - men han forøgede sit sociale engagement. Det kom klart til udtryk i et langt brev, han skrev til redaktøren af en ny avis, der foregav at tale de erhvervsdrivendes og arbejdernes sag. I brevet lå kimen til de tanker, Henry George senere nedfældede i de skrifter og bøger, han udgav.

Et foredrag gør ham til frihandelsmand

For at forbedre dens økonomiske vilkår flyttede familien George igen til Sacramento, hvor George fik arbejde som typograf på et statsligt trykkeri. En aften deltog han i et politisk møde, som var en del af Odd Fellow Ordenes aktiviteter. Før mødet var George protektionist. Det vil sige, at han var tilhænger af told og visse andre begrænsninger af handelen. Men efter at have hørt en repræsentant for jernbaneselskabets ejendomskommission argumentere for sagen, blev han frihandelsmand. For hvis protektionismen var en fordel for de enkelte lande, ville det jo også være en fordel for de enkelte stater i Amerika, hvis de omgav sig høje toldmure og alle mulige begrænsninger. Argumentationen for protektionisme holdt altså ikke, påpegede George i den efterfølgende diskussion. Dette indlæg markerede et skift fra at tro blindt på autoriteterne til selvstændig tænkning.

Redaktør på ”San Francisco Times”

I september 1866 rejste familien tilbage til San Francisco, og Henry George fik ansættelse som typograf ved ”San Francisco Times”. Han ønskede dog at blive skribent og fik også antaget tre ledende artikler. Ved et redaktørskift kort tid efter blev George redaktionssekretær og avancerede i juni året efter til posten som ledende redaktør. Herved voksede hans indflydelse betydeligt. Han blev på ”Times” indtil august 1868, og tiden her blev betydningsfuld derved, at den blev en forberedelsestid for hans egentlige livsværk.

Tingene falder på plads

Den ældre George - forfatter, foredragsholder - og politiker

Hovedværket udkommer 1879

I 1879 udgav Henry George sit hovedværk ”Fremskridt og Fattigdom” efter grundige undersøgelser i relevante historiske og socialøkonomiske skrifter. Heri udvikler han sine tanker om jordrenten og dens uberettigelse som indtægt for de enkelte jordbesiddere. Senere fulgte ”Samfundets Livsspørgsmål”, ”Beskyttelse eller Frihandel”, ”Arbejdets kår” og flere andre publikationer. "Fremskridt og Fattigdom" blev hurtigt oversat og udbredt over det meste af jorden. Her ses nogle af de mere spektakulære forsider. Det er blevet påstået, at værket på et tidspunkt var det mest udbredte værk på jorden næst efter bibelen!!

Borgmesterkandidat i New York

Efter at være flyttet til New York i 1880, blev Henry George også der kendt som forfatter og politiker. I 1886 stillede han op som borgmesterkandidat for ”Det forenede Arbejderparti” og opnåede et betydeligt stemmetal. Han fik endda flere stemmer end republikaneren Theodor Roosevelt, men tabte alligevel til demokraterne. Ved et senere valg i 1897 lod Henry George sig igen opstille, men uden egentlig motivation. Der manglede en fast organisation bag opstillingen, og han følte sig syg. Få dage før valget døde han. Det siges, at omkring 100 000 deltog i bisættelsen.

Men hans tanker levede videre, og mange er stadig optaget af at læse hans skrifter og føler sig inspireret af dem. Politisk fik georgeisterne i eftertiden hård konkurrence fra socialisterne, som nok i nogen grad interesserede sig for ideerne, men ikke havde vilje eller evner til at føre Henry Georges ideer videre.

  Læs om Henry George på Wikipedia...

Svend Tornbjerg