HenryGeorge

Husmandsskolen i Tarup v. Odense før den blev bombet af englænderne få dage før 2. Verdenskrigs afslutning.

Det havde den betydning, at de georgeistiske ideer i Danmark i lang tid kun fandt begrænset genklang hos den spirende arbejderbevægelse og dermed Socialdemokratiet. Derfor kom georgeismen i Danmark desværre ikke for alvor i kontakt med arbejderbevægelsen.

Der, hvor de georgeistiske ideer fandt genklang, var altså i højskole- og andelskredse.

Det første større praktiske, politiske resultat var de sjællandske husmandsforeningers Køge-resolution fra 1902. Resolutionen krævede skat af den jordværdi, “som ikke skyldes enkeltmandsarbejde, men som hidrører fra samfundets vækst og udvikling, og som særlig ophober sig i storbyerne og ufortjent tilflyder uvedkommende privatspekulanter”.

Man så beskatningen som et middel til at gøre jorden billigere og dermed lette adgangen for de jordløse og for de små husmænd.

Jernbaneskyld

Da der i 1903 blev indført en ny form for skat, var det imidlertid indkomstskat – og ikke grundskat. Inden da havde der dog været taget et privat initiativ med georgeistisk tilsnit. Det skete i forbindelse med anlæggelsen af Slangerup-banen omkring århundredeskiftet. Her skaffede man jernbaneselskabet en “ekstraordinær indtægt”.

Ifølge et forslag fra overretssagfører Amdrup, skulle egnens beboere afgive en procentdel af deres ejendoms værdistigning. En værdistigning, som de jo kun fik, fordi jernbanen gjorde det mere attraktivt at bo i det område, hvor jernbanen blev anlagt. - På den måde finansierede de mennesker, der fik en økonomisk fortjeneste, altså anlæggelsen af jernbanen på en form for andelsbasis.

Her så man altså et praktisk resultat af “beskatningsformen”. Et positivt resultat. Også danske georgeister, herunder Sophus Bertelsen, talte varmt for dette forslag om “jernbaneskyld”.

I 1907 stillede Venstres trafikminister Svend Høgsbro et forslag om jernbaneskyld i forbindelse med anlæggelse af en række privatbaner. Loven blev vedtaget. Den gav ikke de store indtægter, men fastslog, at det offentlige har ret til en del af de grundværdier, som frembringes af samfundets udvikling.

Jordlovene 1919

Køge-resolutionen fra 1902

Herudover blev en del præstegårdsjord og jord i offentlig eje udstykket til statshusmandsbrug. Ejeren fik så overladt jorden mod at svare en grundskyld baseret på den nyligt indførte grundvurdering.

Partiet Venstre havde været med til at fastslå grundskyldsprincippet. Alligevel svækkede man allerede efter få år loven, så det blev muligt at vælge, om man ville leje eller købe jorden. Herudover fik man amputeret et forslag om grundskyld og grundværdistigningsafgift. I 1922 blev det derfor kun til en mindre grundskyld til afløsning af statsejendomsskylden. I 1926 får vi så en lov om kommunal grundskyld. Den blev gennemført af den nye socialdemokratiske regering.

Retsforbundet dannes - et georgeistisk parti

I adskillige år havde bl.a. det lille Kristeligt-Socialt Forbund forsøgt at påvirke de bestående partier i georgeistisk og retsmoralsk retning. I 1919 dannes Retsforbundet - ikke i første omgang som politisk parti. Allerede i 1922 besluttes det dog at opstille som parti i erkendelse af, at den hidtidige strategis resultater ikke var gode nok.

På trods af, at Retsforbundet kom i Folketinget i 1926 og var repræsenteret i de næste årtier og dermed styrkede det georgeistiske islæt i Folketinget, gav det ikke de store resultater den første snes år. Det sikrede imidlertid, at spørgsmålet ikke blev glemt. Bl.a. ved fremsættelse af overgangsforslag og ved stadigt at bringe emnet på bane.

Herudover havde såvel Socialdemokratiet som Det radikale Venstre grundskyld på programmet. Der var imidlertid ikke den store genklang for at tage spørgsmålet op hos nogen af de to partier til trods for, at Retsforbundet flere gange fremsatte forslag herom. I 1933 blev der dog gennemført en lov om en beskeden statslig grundstigningsskyld.

Grundskyldskommissionen

Et egentligt politisk resultat kom først midt i 1948, hvor grundskyldskommissionen bliver nedsat. Kommissionen nedsættes efter ønske fra Retsforbundet som modydelse for støtten til valget af socialdemokraten Julius Bomholt som formand for Folketinget.

Kommissionen blev set på med blandede følelser hos georgeisterne. Køligt hos Henry George Foreningens ledelse, mens man derimod i Retsforbundet så frem til resultaterne af kommissionen.

Kommissionen afsluttede sit arbejde i 1954. Arbejdet var et vægtigt bidrag i kampen for grundskyld. Det en analyse af hele grundskyldsproblematikken og resulterede i en alliance bag betænkningen. Alliancen bestod af Socialdemokratiets, de radikales og Retsforbundets repræsentanter samt repræsentanter for lejer- og husmandsforeningerne og nogle af embedsmændene, som “i princippet” var “tilhængere af en reform, som gradvis indfører fuld grundskyld til afløsning af andre skatter, der hviler på arbejdsskabte værdier”.

Der var dog stor forskel på, hvor varmt man arbejdede for gennemførelsen. Især i Det radikale Venstre var meningerne delte. Og regeringens grundskyldsforslag i 1956, som var en reduceret udgave, var skuffende set fra georgisternes synsvinkel.

Trekantregeringen

Regeringssamarbejdet gik stort set godt. - Overraskende godt i betragtning af de sammenstød, der havde været før valget. Dog var man i Retsforbundet skeptiske overfor, om de radikale ville gå med til en effektiv jordlovgivning.

Der kunne i regeringssamarbejdet fremvises gode resultater på jordbeskatningsområdet. En skærpet grundstigningsskyld nåede man at gennemføre i regeringsperioden, og der blev fremsat forslag om salg af jord i offentlig eje på jordrentevilkår. Det sidste forslag nåede dog ikke at blive gennemført.

En egentlig grundskyldslovgivning blev imidlertid aldrig gennemført, og grundstigningsskylden blev gennemført så sent, at den ikke nåede at give et resultat, der kunne have reddet Retsforbundet ved valget i 1960, hvor partiet røg ud af Folketinget.

Tilbageslag for grundskyldstanken

En del af den massive propaganda imod jordlovene før afstemningen i 1963, som jo bestemt ikke ville medføre, at staten ville tage dit lille hus fra dig.

Regeringen havde i 1963 foreslået en række jordlove, bl.a. bopælspligt og statslig og kommunal forkøbsret, men det lykkedes med en meget stærk og effektiv propaganda og en uholdbar og selvmodsigende argumentation fra de borgerlige partiers side at lægge jordlovene for had hos store grupper af den danske befolkning, ikke mindst parcelhusejerne.

Propagandaen var som nævnt uhyre effektiv, og det blev fremstillet, som om jordlovene og beskatning af jorden i det hele taget var “den sorte hånd”, der stjal almindelige menneskers hus og velerhvervede ejendom. - I 1965 blev grundstigningsskylden afskaffet, og  herefter blev den i lang tid politisk tabu - for slet ikke at tale om fuld grundskyld. Tilbage var stort set kun den kommunale grundskyld. Af alle - undtagen de få georgeister – opfattes den i debatten som en skat magen til alle andre skatter. Derfor har folk svært ved at se at grundskyld er mere retfærdig end alle andre skatter.

Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at de georgeistiske ideer er svækket hos såvel Socialdemokratiet  og ikke mindst Det radikale Venstre, der helt har fjernet synspunktet fra deres program. - Og de, der stadig er positive, har vurderet, at der ikke er stemmer i synspunktet. Det konstaterer f.eks. forhenværende statsminister Anker Jørgensen i sin dagbog, idet han dog samtidig erklærer, at det ville være rigtigt at gennemføre dem.

Nye chancer

Nye chancer kan vise sig i den nye diskussion i forlængelse af globaliseringen, hvor man er begyndt  at diskutere beskatning af værdier, der ikke kan flytte sig. Og dette gælder jo netop ressourcer som jord. “Skat på immobilier” kalder man det nu. I argumentationen flyttes fokus over på enkelhed og på, at en beskatning af grundværdierne også betyder, at f.eks. multinationale firmaer skal lægge et bidrag til samfundets fællesudgifter. De skal ikke blot via kreativ bogføring have mulighed for at undgå at betale skat.

Derfor er det klart, at hvis de georgeistiske ideer skal have en fornyet fremgang, afhænger det af vores evne til at klargøre og til at forny vores sprogbrug og argumentation. Budskabet om retfærdighed og om ideernes sociale aspekt har gode muligheder for at slå igennem. Det er også klart, at hele debatten om miljø og ressourcer, som er blevet meget stærkere siden 1970, giver gode muligheder for at knytte argumentationen til diskussionen om ressourceafgifter.

Under alle omstændigheder - skal budskabet slå igennem i nutiden og i fremtiden, kræver det, at man forholder sig til, hvilken sprogbrug, hvilken argumentation og hvilke problemstillinger, der vil forbinde georgeismen med det moderne menneske.

Skrevet af Poul Gerhard Kristiansen