HenryGeorge

Georgeismen i Danmark

Henry George skrev sit hovedværk, ”Progress and Poverty”, (”Fremskridt og Fattigdom”) i 1879 og det blev kendt ikke bare i den engelsktalende verden, men også oversat til flere andre sprog. I 1887 holdt den norske højskolemand og senere stortingspræsident, Viggo Ullmann foredrag på nogle danske højskoler om Henry George. Allerede året forinden havde botanikeren og højskolemanden Jacob E. Lange skrevet 3 artikler i ”Højskolebladet” om Henry George. Hermed var hans tanker introduceret her i landet, men de fik ikke nogen særlig tilslutning før efter århundredskiftet 1900.

Georgeisme – en folkebevægelse

Den 2. marts 1902 blev Den Danske Henry George Forening stiftet. Samme år havde den meget aktive georgeist, Sophus Berthelsen præget de sjællandske husmandsforeningers ”Køgeresolution” med georgeismens ideer. I de følgende år blev ikke bare tankerne nærmere udformet, men de vandt også en temmelig stor udbredelse, ikke mindst hos husmænd, håndværkere og folkeskolelærere på landet, så georgeismen fik karakter af en folkebevægelse. Den på mange måder stærkt konservative forfatter Jakob Knudsen tog i bogen ”Fremskridt” fra 1906 afstand fra georgeismen.

Prægede de radikale og husmandsbevægelsen

Medvirkende til udbredelsen var også, at mange af Henry Georges tilhængere kom til at præge det nye parti, Det radikale Venstre, der blev stiftet i 1905. Blandt dem var netop Jacob E. Lange og Sophus Berthelsen. En tredje af bevægelsens frontfigurer, skolemanden og senere professor i filosofi, C.N. Starcke, forlod efter nogle år Det radikale Venstre. Han blev i 1913 valgt som medlem af folketinget for Faaborgkredsen som det, vi i dag vil kalde løsgænger, og sluttede sig senere til partiet Venstre, som han repræsenterede i folketinget indtil 1919, men med pålæg om ikke i Venstres navn at tale georgeismens sag.
Til pionererne hørte også ægteparret Signe og J. L. Bjørner. Den sidste skrev flere bøger, hvor han især talte frihandelens sag. Også deres børn blev fremtrædende medlemmer af bevægelsen, det gjaldt især sønnerne Bue og Dan samt datteren Gudrun.
Sophus Berthelsen udgav i årene 1904–20 tidsskriftet ”Ret”, der forfægtede georgeismens ideer. En tid havde det Severin Christensen som medredaktør. Han blev senere Retsforbundets betydeligste teoretiker og en af dets grundlæggere.

Også tanker om samstyre og direkte demokrati

I disse år blev flere af Henry Georges skrifter oversat til dansk, og da tiden var meget optaget af
demokratiets problemer, arbejdede en kreds med nær tilknytning til Henry Georgebevægelsen også med styrespørgsmål. Johan Pedersen udformede en ny afstemningsmetode, kvalitetsmetoden, og tanker om samstyre, der lægger sig tæt op ad ideen om direkte demokrati. I bogen ”Fiskerne” gjorde Hans Kirk grin med samstyretankerne.

Husmandsskolen – en højborg for georgeismen

Henry Georgeforeningen fandt det som sin vigtigste opgave at gå ind i et oplysningsarbejde. Det skete blandt andet gennem årlige stævner, hvoraf det første fandt sted i 1906 på Høng Højskole. Disse stævner fortsatte op gennem det meste af 1900-tallet.
Foreningen har været vært for den internationale bevægelses stævner i 1926, 1952 og 1995.

Jacob E. Lange blev forstander på Fyns Stifts Husmandsskole, og i hans tid blev skolen en højborg for georgeismen. Det fortsatte også under en af hans efterfølgere, Harald Grønborg. Skolen dannede ofte ramme om foreningens stævner og rummer den dag i dag mange henvisninger til Henry George og den bevægelse, han havde sat i gang.
I det hele taget var der på mange højskoler forståelse for georgeismens tanker.

Politisk indflydelse

Georgeismen fik i begyndelsen af 1900-tallet en vis politisk indflydelse, også fordi tilhængere blev indvalgt i folketing og landsting. Den prægede således gennemførelsen af jernbaneskylden i 1907 og jordlovene i 1919, ligesom den fik en betydelig indflydelse på grundskyldslovgivningen i 1920´erne og 30´erne.
I disse år havde grundskyldstanken mange fortalere, hvoraf blot to skal nævnes, Hans Hansen, der nåede at holde op mod 2000 møder om sagen, og Oluf Pedersen, der var med i formandskabet for grundskyldskommissionen. Begge var udgået fra Henry Georgeforeningen.
Mere herom i artiklen om grundskyldslovgivningen i Danmark.

Bevægelsen fik ikke tilsvarende udbredelse i de øvrige nordiske lande. I Norge talte forfatteren Arne Garborg georgeismens sag, og i Sverige arbejdede bogforlæggeren Johann Hansson, Natur och Kultur, aktivt for Henry Georges tanker, også gennem sin udgivervirksomhed.

Georgeismen – et af retsforbundets grundlag

I 1916 stiftedes Retsdemokratisk Forbund, hvis bærende kræfter var Severin Christensen, C. Lambek og Axel Dam. Idegrundlaget var især den førstes to bøger ”Naturlig Ret på grundlag af ækvivalent kompensation”, 1907, og ”Retsstaten”, 1911. De skrev oprindelig ikke ud fra en georgeistisk referenceramme, men optog Henry Georges økonomiske teorier i deres skrifter. Deres udgangspunkt var det offentlige livs etik, og de beskæftigede sig især med spørgsmålet om, hvilke opgaver staten og andre offentlige organer kan løse.
I 1919 stiftedes det politiske parti, Danmarks Retsforbund, af dels kredsen bag Retsdemokratisk Forbund, dels medlemmer fra Henry Georgeforeningen, først og fremmest C.N. Starcke. Derimod ikke Jacob E. Lange og Sophus Berthelsen, der begge forblev i Det radikale Venstre.
Vedr. Retsforbundets historie henvises til www.retsforbundet.dk

Partiet og Henry Georgebevægelsen havde i flere år et vist bladfællesskab. Den danske Henry George Forening fik dog i 1923 eget medlemsblad, ”Grundskyld” med Sophus Berthelsen som redaktør. Det har siden 2003 haft karakter af et tidsskrift under navnet ”george”.

Fortsat en tværpolitisk forening

Den danske Henry George Forening fortsatte imidlertid som en tværpolitisk forening, der ofte var stærkt kritisk overfor retsforbundet. Dog var der et meget stort medlemssammenfald mellem dem, og de allerfleste af Retsforbundets folketingsmedlemmer havde tilknytning til Henry Georgeforeningen, og deres udgangspunkt var i højere grad Henry George end retsdemokraternes politiske filosofi om bl.a. statsmagtens begrænsning.

Grundskyld og frihandel er grundpillerne

Retsforbundet havde som politisk parti et bredere program, mens Henry George Foreningens to store mærkesager var grundskyld og frihandel. Selv om de blandt tilhængerne blev opfattet som en helhed, havde de hver for sig appel til forskellige befolkningsgrupper. Uden at frihandelstanken blev opgivet, appellerede grundskyldstanken blandt andet til unge landmænd, især husmandsbørn, mens frihandelstanken ikke mindst i 1930´erne talte til handelsstanden. Frihandelen havde dengang som nævnt ivrige forkæmpere i Bjørner-familien.
På baggrund af den anden verdenskrigs restriktioner fik frihandelstanken ny vind i sejlene med forkæmpere som Viggo Starcke og Knud Tholstrup.
I moderne tid har ikke mindst Ib Christensen som medlem af Folketinget og senere Europaparlamentet talt indtrængende for frihandel og imod toldunioner.

Et skæbnefællesskab

Under Retsforbundets storhedstid fra 1945 – 1960 kom Henry Georgeforeningen til i en vis grad at stå i skyggen af partiet, men foreningen følte det stadig som en hovedopgave at oplyse om Henry Georges tanker, bl.a. gennem udgivelse af bøger, artikler i ”Grundskyld” og oprettelse af studiekredse. Henry George Forlaget og Henry George Biblioteket blev i den henseende vigtige redskaber. Denne virksomhed er fortsat også efter, at Retsforbundet er gledet ud af folketinget. Men der består dog et vist skæbnefællesskab mellem Henry Georgebevægelsen og det politiske parti.

Det nære slægtskab er fysisk markeret i de to foreningers naboskab på Lyngbyvej i København. Da Knud Tholstrup døde i 1989, havde han testamenteret et millionbeløb til bevægelsen, og det satte den i stand til at bevare ”Huset”, som en kreds af georgeister havde købt i 1982. Her har foreningen mødelokale, ligesom Henry George Biblioteket og forlaget holder til her.

En international ideologisk bevægelse

Georgeismen har altid været en bevægelse, som tænker i helheder, og som tænker globalt. Den har aldrig været knyttet til nogen økonomisk interessegruppe, men optræder i vore dage som en ideologisk betinget forening, der dels arbejder i tilknytning til den internationale bevægelse ”around the world”, dels forestår et oplysningsarbejde på dansk grund.
Bevægelsen har aldrig ligget under for nogen dyrkelse af personen Henry George, men finder sit idegrundlag i hans tanker, som man både søger at nyformulere og videreudvikle ud fra den moderne verdens krav og problemstillinger.